Kundeinformation / DA (1/2) Tillykke. Du har valgt et bæredygtigt produkt, der kan holde i generationer. Making room for personality – siden 1982 Montana Furniture A/S producerer møbler og opbevaringsløsninger formgivet af Peter J. Lassen i 1982. Montana Systemet er industrielt fremstillede produkter, lakeret med vandbaseret højresi- stent UV-kvalitetslak, der tilbydes i 42 farver til indendørs brug. Montana Systemet har tradition for lang levetid, sikret bl.a. gennem konstruktions- og kvalitets- kontrol. Ved korrekt montering og anvendelse og brug af Montana produkter under normale omstændigheder og efterfulgte anbefalinger omkring belastning, yder Montana Furniture A/S 10 års holdbarhedsgaranti for konstruktion, bevægelige dele samt for funktionsdygtighed. Pas godt på dit nye møbel Lak- eller fineroverflader rengøres ved brug af en ren, tør klud eller med en klud hårdt opvredet i rent vand med omgående eftertørring med en ren, tør klud. Genstridige pletter kan eventuelt fjernes med dråber af koncentreret opvaskemiddel, hvorefter overfladen aftørres med en hårdt opvredet klud. Pletter, der ikke umiddelbart kan vaskes af, fjernes med en klud hårdt opvredet i vand tilsat flydende rengøringsmiddel (maks. 1 tsk. til 1 l vand), hvorefter overfladen omgående aftørres med en ren, tør klud. Prøv i tvivlstilfælde på et ikke-synligt sted, da visse produkter kan skade lakken/finéren. Som alternativ til rengøringsmidler kan der med fordel anvendes en mikro- fiberklud. Visse kemikalier, blæk samt stærkt farvende frugtsaft kan give misfarvning, hvis de sidder i længere tid på pladen, fordi farvepigmenterne binder sig til overfladen. Brug ALDRIG sprit (eller andre opløsningsmidler), ståluld, skurepulver, lignende midler med slibeeffekt eller rengørings- midler, der afsætter en hinde på overfladen, f.eks. brun sæbe. OBS! Gummidupper under bordtelefoner, lommeregnere og lignende indeholder ofte blødgø- ringsmiddel, som ved længere tids kontakt med overfladen kan gå i forbindelse med lakken/fine- ren og derved ødelægge denne. Olierede genstande må ikke stilles direkte på eller i modulet, da olien kan gå i forbindelse med lakken/fineren og derved ødelægge denne. Produceret med omtanke for dig og miljøet Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning, som giver forbrugere og bygnings- ansvarlige dokumentation for bl.a. lugtgener og afgasningstid. Det gør det nemmere at vælge produkter med lav afgasning og dermed færre gener i hjemmet og på arbejdspladsen. Videnskaben bag indeklimamærkningen For at bestemme de indeklimarelevante værdier er der af Teknologisk Institut foretaget en kemisk og sensorisk (lugt-) undersøgelse af tilfældigt udvalgte Montana-emner lakeret i farven White. Den kemiske analyse af afgasningen er foretaget i et klimakammer. Måleprogrammet er fast- lagt ud fra lakproducentens oplysninger samt erfaring fra tidligere prøvninger. Den sensoriske bestemmelse er foretaget af Teknologisk Institut med et utrænet panel på ca. 20 personer, som uafhængigt har bedømt lugtens intensitet og accepterbarhed. Den indeklimarelevante tidsværdi er efterfølgende bestemt som tiden, indtil de afgørende enkeltstoffer omregnet til koncentration i standardrum på 30 m2 er under den halve tærskelvær- di for lugt eller irritation. Tidsværdien for Montana er 10 døgn (øverste grænse for reoler er 90 døgn). Indeklimamærket er et udtryk for, at den overvejende del af befolkningen ikke vil opleve allergiske reaktioner eller finde lugten generende efter en periode på 70 døgn (indeklimarelevant tidsværdi) hos slutbrugeren. Montanas møbler indeholder ingen biocidholdige produkter med henblik på en desinficerede virkning.
Download PDF fil